Sidste Nat Før Intetheden (2026) Skræmsel 🇩🇰 Denmark

Vagner op i et svedbad
Faret vild i den mørkeste drøm
Vælter rundt i fortvivlelse
Fyldt op af ond tankestrøm

Pazuzu - Pazuzu

Som en ørken tør og gold
Fantasier ude af kontrol
Føles som en livslang krigsdans
Med begge ben plantet i kviksand

Pazuzu - Pazuzu

Hidkaldelsen af vindens dæmon
Ondskaben den slippes fri
Pazuzu det uhelliges beskytter
Det sidste hab er dit

Besættelsen tager fat
Bevidstheden er skak mat
En ulig kamp om magten
Djævlen lever af angsten

Pazuzu - Pazuzu

“Pazuzu vindens dæmon
mørkets beskytter
besættelsens kraft
vis os din styrke
Indtag vor krop i din magt”

Fremkaldelsen af vindens dæmon
Giver styrke til at slippe fri
Pazuzu mørkets beskytter
fordriv djævlen indeni

Abner op for døden et kort moment
Før smerten er tilbage
Kroppen er træt og betændt

Pazuzu - Pazuzu

Skovens Magt
Frosten over skovens kroge
Føles som en stikkende nal
Stærke smerter som i et mareridt
Er det virkelighed eller døden

Koldsvedens stænk
Som blodspor i sneen

Den kolde vind
Sætter sig i ansigtet som en kniv
Følelsen er pinefuld
Desperat og ængstelig
I forsøget pa at vagne
raber en stemme pludselig

Velkommen til skærsildens egn
Her vil du pines og plages
Intet kan redde dig fra din synd
Du far ikke din sjæl tilbage

Som et spejl pa dit liv
Skal du straffes massivt
Vandre i frosne skove
Ædes op af det dystre motiv
som hjemsøgt af onde drømme

Fanget i skovens magt

Fængslet fast i det gale sind
Alene mod frosten og den bidende vind
Hvor er vejen ud herfra
Findes den og er den mon farbar

Koldsvedens stænk
Som blodspor i sneen

Fanget i skovens magt
Fastlast og fortabt
Uden modstandskraft
Tanken om at vagne op igen
Er for evigt slaet ihjel

Velkommen pa de dødes sti

I visne blade der daler i svaj skal vi forfalde og radne
Ingen kan undsige sig

Dybt begravet men ikke livløs og død
Ondskaben den hævner sig
Bade krop, sind og sjæl er fortabt

Velkommen pa de dødes sti
Her i kisten kan ingen høre os skrige

I det kolde og mørke rum breder panikken sig
Døden er ikke en leg
Luften den fyldes af raddenskabens stank
En væmmelse følges af angst

Hver en bevægelse koster sin kraft
Tiden den er knap
Hænderne banker som desperat
Fulgt af paniske spark

Jorden finder sin vej gennem sprækker i kistens lag
Lammelsen omfavner tæt det sidste andedræt

Velkommen pa de dødes sti
Her i kisten kan ingen høre os skrige

Som mørke skygger fylder trækronens top
Himlen op

Rovfuglens blik er stift
Og den sidder klar
Nattefrosten den har lagt sagt
Og nu starter jagten oppefra

Som silhuetter
Udspringer blodpletter
Hele Kadavere
Ligger hen

Nattens gribbe vil stille deres sult
Bider ofret sa smertefuldt
Stemningen er ondskabsfuld

Endnu en nat
Alting efterladt livsforladt
Det er rovfuglens last

Som silhuetter
Udspringer blodpletter
Hele Kadavere
ligger hen

Rovfuglens last en december nat
Jager hardt og brutalt
og viljefast
Rovfuglens last

Den sorte flok har startet sit togt
Det er blevet tid
Næbbet er spidset og klørene er klar
Nu starter jagten forfra

Som silhuetter
Udspringer blodpletter
Hele Kadavere
Ligger hen

I de mørkeste og fjerneste hjørner
Gemmer grimme fortællinger sig
Beretninger og udslidte skrøner
Om trolddomsdukker der hjemsøger dig

Har du først lukket skabningen ind
Vil den køre rundt med dit sind
Lige sa stille og ubeset
Bliver din bevidsthed vildledt

Døre der smækker, fodtrin der slæber
Besynderlige hændelser
Stemmen der hvisker, kæder der rasler
Gruopvækkende erkendelser

Henkastet i en gyngestol
Med blikket rettet mod dig
Intet tegn pa bevægelse
Ikke før du ser den i et spejl

Lyset der slukker, gyngestolen vugger
Besynderlige hændelser
Raddenskaben lugter, fornuften den ruster
Djævelens bekendelser

Den er sa lille, uskyldig og fin
Men bærer pa en ond fantasi
Haret er blødt og det sødeste smil
Men den kan gøre dit liv forbi

Smuk udenpa og sa ond indeni
Skabt af den sorte magi
Haret er blødt og det sødeste smil
Men den kan gøre dit liv forbi

Hver en krog i det plaget hjem
Er inficeret af dæmonens spil
Den sidste chance for at overvinde
Er styret af dit eget sind

Selv i de mørkeste og fjerneste hjørner
Fortsætter fortællingen sig
De fæle historier er ikke bare skrøner
Den onde dukke den glæder sig til næste leg

Gra skyer i sindets rum
Smerten er ubærlig tung
Brænder sig fast
bade i krop og i sjæl

Som besat af den kolde nat
Flyver tankerne hvileløst rundt

Som underlagt
En fordærvet magt
Sa hvileløs, sa hvileløs

Mørke kræfter samler sig
Der er ikke nogen udvej
Det er forbandelsens farlige leg

Morderiske tanker nu
Som en djævelsk blodrus
Er al menneskelighed blevet knust

Som underlagt
En fordærvet magt
Sa hvileløs, sa hvileløs

Hvileløs..... Hvileløs.... Mørke tanker

Fra intetheden til mørkets dybe dal
Bevæger dysterheden sig frem mod næste sjæl
Som en listetyv bryder den sig ind
I selv den mest beskyttet sjæl

Sidste rest af habets drøm
Overskygget af den mørke strøm
Byrden den er tung og ekstrem

Beherskelsen er svær
Selvdestruktionen er nær
Et morderisk begær

Som underlagt
En fordærvet magt
Sa hvileløs, sa hvileløs

Som en kold og forbistret glød
Kaster manen sit lys over natten
Kulden den fryser alt levende til død
Og balet er blevet til aske

I røgens slør
Ses helvedes dør
Det er tid til at abne
Det sidste vers
I livets færd
Mod dystre afkroge

Det er den allersidste nat

Som et brændende hav lyser stjernerne op
I takt med deres fald fra himlen
De styrter mod jorden med ondskabens kraft
Alt levende bliver slugt af vrimlen

Sidste nat før intetheden
Overtager endeligt

En larmende stilhed har lagt jorden brak
Tagen er fyldig og ækel
Alt lys er væk og der er intet liv
Tomheden er endegyldig

I røgens slør
Ses helvedes dør
Det er tid til at abne
Det sidste vers
I livets færd
Mod dystre afkroge

Sidste nat før intetheden
Overtager endeligt